Kontendo-2.jpg
 
 

Hvem er vi

Vi har siden 2005 arbejdet målrettet med promotion marketing, og hjulpet virksomheder med succes overfor både b2b og b2c markedet. Løsningerne gælder ikke kun vores kunders eksterne relationer, den interne kommunikation er lige så vigtig, når en strategi skal lanceres eller forankres, når kulturen skal have et boost eller når manglende samarbejde medfører tabte kunder og muligheder.

Vi tror på partnerskaber med både kunder og leverandør, og bruger mange kræfter på at forstå vores kunder, deres marked og deres strategi og mål. Den indsigt og forståelse gør, at vi kan rådgive og skabe de bedste løsninger – ligesom vi proaktivt kan inspirere vores kunder med idéer og koncepter.

Vores team er sammensat af stærke profiler, der alle har kommunikationsbaggrund og mange års erfaring.

Vi deltager i danske og internationale messer og konferencer for at have fingeren på pulsen. Herved sikrer vi, at vores kunder hele tiden får præsenteret de nyeste tendenser og løsninger.

Vi søger at bryde vanetænkningen, og vi lægger vægt på en åben og humoristisk dialog. Herudover forventer vi gensidig respekt, og vi går langt for vores kunder om opgaven er lille eller stor.


Vision

Vi ønsker at være den bedste rådgiver inden for brugen af profilartikler, beklædning og merchandise for virksomheder og organisationer i Skandinavien.

Samarbejdspartnere

Vi samarbejder med mange leverandører i ind- og udland, der alle er nøje udvalgt, og indenfor hver deres område er blandt de bedste. Langt de fleste har vi arbejdet med i flere år, og de kender vores ufravigelige krav til høj kvalitet og leveringssikkerhed. Alle samarbejdspartnere er underlagt vores code of conduct krav.

Vi er medlem af PSI – det internationale netværk for promotion artikler, hvilket er med til at sikre pålidelige og leveringsdygtige leverandører.

Vi har også brug for dig

Kundefokus, frihed under ansvar, sund fornuft og godt købmandsskab, beskriver meget godt det værdigrundlag, som vi arbejder efter.

Vi giver plads til at tænke de tanker, der kan forbedre vores kunders positionering, salg og resultat. Når vi arbejder mod vores mål, sætter vi en ære i at holde begge ben på jorden og værne om vores hyggelige atmosfære og omgangstone – både på kontoret og med vores kunder.

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at sende et par ord om dig selv samt dit cv til job@kontendo.dk.